Om KSF

Stiftelse og skøjtesport i KSF

Kjøbenhavns Skøjteløberforening (KSF) blev stiftet i den 4. februar 1869 og er både den ældste skøjteklub i Skandinavien og en af Danmarks ældste sportsklubber overhovedet.

KSF havde sin første sæson i 1870 hvor Københavns Magistrat havde givet klubben tilladelse til at oprette en bane på Sortedamssøen til skøjteløb. Den kolde vinter gav hele 42 skøjtedage den første sæson. Skøjteløberne blev bl.a. akkompagneret af Balduin Dahls Musikkorps og banen blev i vintermørket belyst med fakler og kulørte blus.

Blot to år efter stiftelsen kunne klubben notere sig en medlemsskare på næsten 3.000 medlemmer.

Klubbens første konkurrence blev iflg. “Dagens Nyheder” afholdt i 1871. Der var ikke tale om skøjtekonkurrencer, som dem vi kender i dag, men en blanding af kapløb og opvisning i “kunstfærdighedsløbskamp”. Blandt andet Det Kongelige Teaters verdenskendte balletmester Bournonville, vurderede præstationerne sammen med et tusindtalligt publikum. Bournonville havde samtidig fornøjelsen af at overrække 1.prisen – et sølvbæger til en værdi af 16 rigsdaler til vinderen, student Jessen.

I dag lyder det komisk, men man konkurrerede også i baglænsløb på tid og afhold DM-mesterskaber i dette helt frem til 1940.

KSF var også med til at introducere den såkaldte Wienerskole, der på den tid var noget af revolution med figurløb og pointgivning, en forløber for nutidens kunstskøjtekonkurrencer.

KSF’s aktiviteter har løbende afspejlet udviklingen inden for skøjtesport: Klubben startede som en kunstløberforening, derefter kom bandy (spilles som på en fodboldbane), og i 1950erne var hurtigløb den helt store skøjtesport. Fra 1960erne blev ishockeyen den dominerende skøjtesport i klubben. I 1977 blev kunstskøjteløberne splittet fra til en selvstændig klub, Skøjte-Klubben København (SKK), og siden da har KSF udelukkende fokuseret på ishockey.

Ishockeyens historie i KSF

KSF’s ishockeyafdeling blev stiftet i 1938 af Jørgen Hviid. KSF havde prøvet at starte en ishockeyafdeling i begyndelsen af 1930erne, men den var gået i sig selv igen efter nogle dårlige vintre uden frostgrader. Efterfølgende hårde vintre gav i andet forsøg de rette betingelser for opstart af en ishockeyafdeling i slutningen af 1930erne og begyndelsen af 1940erne.

Beklædningen var et kapitel for sig i de første spæde år. “Benskinner og brystpanser” til målmanden eksisterede f.eks. ikke, så man benyttede i bedste fald et par sammenpressede aviser som beskyttelse på bryst og ben. Hjelmen var en tophue, men den var nok mest placeret for at varme ørene.

I starten bestod banderne af telefonpæle eller forhåndenværende brædder, men i 1950’erne forærede en af klubbens mange velhavende medlemmer, tømrermester og forlystelseskonge Lebech, klubben et sæt ishockeybander. Dem satte medlemmerne så op, når isen var tyk nok til at bære. Det kunne dog ske, at man måtte hente banderne ind igen i robåde, når tøvejr overraskede…

Det første regulære DM i ishockey blev vundet af Rungsted i en kamp mod KSF i 1955. Året efter vandt KSF sit første DM. KSF lå herefter i toppen af dansk ishockey med samlet 10 danmarksmesterskaber i perioden fra 1956 til 1976. Til dato har kun Herning formået at vinde flere DM-guld (pr. oktober 2016).

KSF’s storhedstid inden for ishockey var i 1960erne og begyndelsen af 1970erne. Men i årene umiddelbart efter den succesrige periode blev der oparbejdet en gæld ud fra den overbevisning, at der måtte investeres for at vende tilbage til eliten. De store sportslige resultater udeblev imidlertid, medens underskuddet blev større. Siden midten af 1980erne har KSF ikke været repræsenteret i den bedste række og har bl.a. af ressourcegrunde satset mere på breddeidræt.

I forbindelsen med nedrivningen af Østerbro skøjtehal i 2008 bevirkede forsinkelserne og usikkerheden om færdiggørelsen af den midlertidige hal ved Ryparken, at klubben mistede størstedelen af sine ungdomsmedlemmer. Medlemmerne søgte enten mod andre sportsgrene eller klubber med større is-sikkerhed. Beliggenheden ved Ryparken gjorde det samtidig sværere at rekruttere nye medlemmer, idet der her ikke var det samme naturlige flow af potentielle medlemmer som ved Idrætsparken.

Der fulgte en række år med forsvindende få indtægter medlems-kontingenter og klubben var for alvor udryddelsestruet. En særdeles stor indsats fra frivillige forældre og trænere i ungdomsafdelingen og en økonomisk førstehjælp i form af en milliongevinst i TV showet ”Hvem vil være Millionær, Junior” gjorde dog, at KSF først kunne holde sig i live og siden støt og roligt kunne begynde genopbygningen af juniorafdelingen ud fra KSF grundværdien ”det skal være sjovt at spille hockey”.

Ved kampe og cups kom der typisk hovedrystende bemærkninger over de kummerlige forhold fra gæster fra andre danske og svenske klubber. Omklædning i ildelugtende containere med adgang direkte ud i det fri, manglende varmt vand i bruserne, rotter, is der smeltede på grund af varmt vejr, stærk vind og nedbrudte køleanlæg var en typisk del af hverdagen.

På trods af 8 særdeles hårde år med mangel på medlemmer, dårlige faciliteter, konstant usikkerhed om ishallens fremtid og voldsomt store nederlag på banen havde KSF i 2015/2016 for alvor vendt udviklingen og kunne melde om fyldte årgange på holdene op til og med U13. I 2016 blev KSF kåret til Årets Løveklub for den ekstraordinære indsats på børne- og ungdomsområdet. Holdene begyndte også så småt at kunne spille lige op med og vinde mod både andre hold fra Sjælland, resten af Danmark og endda svenske hold.

I de kommende år bliver KSF’s hovedudfordringer dels den fortsatte bredde- og talentudvikling, herunder på de ældre ungdomsårgange, dels at håndtere den stærke vækst i medlemmer. Dette og den nye Nordhavn bydel med 45-50.000 nye borgere samt den generelt voksende interesse for ishockey og skøjteløb gør, at der er brug for mere plads.

Skøjtebaner og klubliv

De første godt 15 sæsoner fandt klubbens skøjteaktiviteter sted på Sortedamssøen. I 1886 ændrede man banes beliggenhed fra Sortedamssøen til Peblingesøen. Her blev klubben ikke bare kendt for sine sportslige opvisninger, men nok endnu mere for de festaftener, hvor den afspærrede bane var tilgængelig for medlemmerne.

Klubben var vinterens Tivoli for Københavnerne. At der var tale om underholdning og borgerliv, ses ved at damer fra begyndelsen havde gratis adgang til den afspærrede bane. Det skulle lokke herrerne ud på isen.

Søpavillonen (1894-1965)

KSF blev en institution for det bedre borgerskab, hvilket yderligere blev understreget af klubbens opførelse af Søpavillonen i 1894 til en pris af ikke mindre en ca. 70.000 kroner, hvilket var et voldsomt stort beløb på den tid. Arkitekten var en af 1800tallets store arkitekter Vilhelm Dahlerup, der star bag en lang række af Københavns signaturbygninger, såsom Det Kgl. Teater, Hotel d’Angleterre, Pantomimeteatret, Statens Museum for Kunst, Glyptoteket, Ny Carlsberg Bryggeri samt en række af Københavns kendte broer.