Begynderholdet - Løvehockeyskole

Løve Ishockeyskole - Hvad er det?

I KSF starter både piger og drenge, som ikke har spillet ishockey før, på vores “Løve-skole”. Dette er vores begynderhold for børn op til 9 år, hvor børn (og forældre) lærer det grundlæggende om sporten og udstyret. Gennem øvelser, leg og sjov på isen bliver børnene fortrolige med is, skøjter, udstyr og puck. Først når de grundliggende færdigheder er på plads, rykker barnet op på deres respektive årgangs-hold.

Et grundelement hos KSF er, at forløbet for den enkelte spiller struktureres individuelt, så vi udvikler og udfordrer alle efter niveau – og så alle har det sjovt med og omkring ishockey. Vi følger Dansk Ishockey Unions (DIU) aldersrelaterede træningskoncept uddannelsessystem (ATK), og alle vore trænere følger DIUs modul-opbyggede træner-uddannelse – og er meget dedikerede og har de relevante kurser for den årgang, som de træner.

Gratis træning 1. måned og gratis lån af udstyr
Så kan børn og forældre prøve, om ishockey og KSF er noget for dem, inden de for alvor melder sig ind. Efter første måned kan et fuld sæt udstyr lejes for 100 kr. pr. måned – indtil der investeres i eget udstyr.

Første træning! Løveskolen træner i 2018 1. time hver onsdag kl. 17.45 og søndag kl. 11.50.
Hvis jeres barn har lyst til at prøve ishockey og er 9 år eller yngre, dukker I bare op ved omklædningen om søndagen ca. kl. 10.50 og spørger efter træneren eller en holdleder – så finder vi udstyr, giver en introduktion og guider jer i gang. Du kan låne udstyr af os, men kom gerne en time før – det tager lidt tid at få udstyret på 1. gang.  

I behøver ikke at melde jeres ankomst – husk dog at tjekke vores istidsplan, da Løvetræning ved sjældne lejligheder kan være aflyst.

Hvad skal I medbringe til første træning?
Husk at medbringe noget tyndt tøj, som spilleren kan have på inde under udstyret (ski-undertøj, lange underbukser, langærmet t-shirt – eller hvad I nu har liggende) samt et par løse jogging-bukser til at tage ud over benskinnerne. Og så en drikkedunk og eventuelt noget snack, frugt eller sandwich. Efter en træning kan man godt blive sulten :) 

Hvad koster et begyndersæt til ishockey
Et begyndersæt koster ikke meget mere, end hvis dit barn skal starte til fodbold eller anden sport. Meget ishockey udstyr kan bruges over flere sæsoner og i de små aldre er der mange der køber brugt udstyr, da det ikke bliver særlig slidt. Udstyret findes ligesom alt andet sports-udstyr i forskellige pris og kvalitets-niveauer. Du kan læse mere om udstyret på siden grundlæggende om ishockeyudstyr.

Hvor lang er en ishockey sæson?
Sæsonen på is strækker sig fra medio august til medio april. Det meste af sommeren afholdes én til to ugentlige sommertræninger alt efter alder, som for vores yngste spillere har fokus på sjov, motorik, spil og ikke mindst på det sociale omkring holdet.

Er ishockey en hård sport? 
"Spillerne i ishockey er godt beskyttet af hjelm, handsker og andet udstyr. Derfor er der sammenlignet med andre sportsgrene for børn langt færre og mindre alvorlige skader i ishockey. Samtidig er ishockey fantastisk for udvikling af koordination, motorik, balance og kondition generelt." Kilde: Professor dr. med. Paul Lereim.

I KSF fokuserer vi både på det sportslige og det sociale.

Rekruttering_2018_u9

Gode venskaber knyttes